Om a/nordi/c

a/nordi/c er et nordisk center og tænketank for kunst og policies. Vi er sat i verden for at bringe kunstverdenens praksis og den politiske virkelighed tættere på hinanden, så vi kan være med til at sætte retning for fremtidens politik for kunst- og kulturområdet.

Hvem er vi?

Eline Sigfusson
Direktør

Eline har ansvar for den daglige ledelse, økonomi, fundraising og foreningens strategiske udvikling.

Hun har et stort nordisk og internationalt netværk i kultursektoren, i fondsverdenen og inden for offentlige og politisk styrede organisationer. Hun kommer senest fra en stilling som vicedirektør fra Nordisk Kulturfond og har en lang erfaring fra både den private og den offentlige kultursektor.

Eline har bl.a. en master i offentlig ledelse og en professionel baggrund som konsulent fra Slots og Kulturstyrelsen og manager i musikforlagsbranchen.

elisig@anordic.org

Anni Syrjäläinen
Specialist og ansvarshavende redaktør
(Sekunderet deltids fra Nordisk Kulturfond)

Anni har ansvaret for udviklingen af Det levende katalog og indholdet til De kuraterede sessions.

Anni er desuden seniorådgiver i Nordisk Kulturfond, hvor hun er projektleder for fondens store satsning Globus og ansvarlig for fondens kommunikation. Anni har både en uddannelse inden for kommunikation og som udøvende musiker.

annsyr@anordic.org

Brighde Caimbeul
Studentermedhjælper

Brighde er ansvarlig for Anordic’s kommunikation og SoMe-strategi. Hun er derudover ansvarlig for den daglige koordinering af projekter.

Brighde studerer til daglig en bachelor i dansk (litteratur, medier og kommunikation) med tilvalg i kønsstudier ved Københavns Universitet. Hun har erfaring med kommunikationsfaget fra tidligere ansættelse som kommunikationsmedarbejder i et arkitektfirma.

bricai@anordic.org

Helene Øllgaard
Projektleder og forretningsudvikler

Helene er ansvarlig for projektledelsen af De kuraterede samtaler. Derudover rådgiver hun om strategisk kommunikation og forretningsudvikling.

Hun har en mangefacetteret erfaring fra billedkunstverdenen, været projektleder i et branddesignbureau og arbejder som selvstændig rådgiver for kunst- og kulturinstitutioner, kreative erhverv og start-ups.

Helene er kandidat i Kunsthistorie og Æstetik & Kultur og er UKK-indstillet medlem af Billedkunstrådet i Halsnæs Kommune.

heloll@anordic.org


Bestyrelsen

a/nordi/c er organiseret som en forening. Bestyrelsen består af:

  • Leif Jakobsson
    Forperson, fhv direktør (FIN)
  • Ditte Graa Wulff
    CEO Bespoke Copenhagen (DK)
  • Frederik Tygstrup
    Professor Københavns Universitet (DK)
  • Gunilla Kindstrand
    Kulturjournalist (SE)
  • Maria Mediaas Jørstad
    Daglig leder Talent Norge (NO)

Ressourcepersoner

Udover vores bestyrelse har vi forskellige ressourcepersoner vi trækker på, når vi har særlige behov for forankring og indspil. Det er inspireret af et advisory board men uden at det udgør en samlet gruppe. Ressourcepersonerne bidrager på forskellig vis til forankring og vidensudvikling inden for deres specialområder. Vi arbejder bl.a. sammen med:

  • Camilla Mordhorst (Direktør  for Det Danske Kulturinstitut)
  • Eva Bergquist (Kulturdirektør Region Stockholm)
  • Hedda Krausz Sjögren (Konsulent)
  • Kaarlo Hildén (Rektor Uniarts Helsinki)
  • Paula Tuovinen (Direktør Taike – Arts Promotion Center Finland)
  • Solveig Slettahjell (Sanger og kontaktperson – Tankesmia Kraft)
  • Trine Bille (Professor Copenhagen Business School)
  • Uffe Elbæk (Medlem af folketinget og tidligere kulturminister)
  • Christian Villum (Iværksætter & digital strategikonsulent)
  • Signe Wulff (Journalist)

Vores fortælling

a/nordi/c er et nordisk center og tænketank for kunst og policies. Vi er sat i verden for at bringe kunstverdenens praksis og den politiske virkelighed tættere på hinanden, så vi kan være med til at sætte retning for fremtidens politik for kunst- og kulturområdet.

Anordic’s fundament er støbt på en grundlæggende tro på, at kunsten og den kreative sektors værd giver grundlæggende forudsætninger for sammenhængskraft, trivsel og vækst i vores samfund.

Vi udforsker derfor kunstens bidrag til samfundet og samfundets bidrag til kunsten. Det kræver stor strukturel forståelse og dialog på tværs af kunstarter, sektorer, partilinjer og landegrænser. Med en konstruktiv bottom-up tilgang, der inviterer hele aktørlandskabet fra kunstnere, den kreative sektor og forskere til journalister, organisationer og politikudviklere med ind i samtalen og vidensudviklingen, sikrer vi friske perspektiver på vores løsninger.

  • Vi arbejder med de nordiske lande som afsæt og altid med et globalt udsyn. Vores arbejde hviler på mange års erfaring fra nordiske kulturorganisationer, et bredt forankret netværk og årtiers tradition for et frit og uafhængigt kunst- og kulturliv i Norden.
  • I 2022 har vi etableret organisationen, udviklet kerneopgaver som ”Et levende digitalt katalog”, en undersøgelse Kunstnerisk Frihed og to Kuraterede samtaler med aktører fra hele Norden. Dertil har vi samlet og udvidet vores netværk med afholdelse og deltagelse i diverse kulturmøder i Norden og verden.
  • Vi er etableret som en forening og holder til i Demokratigarage i København, hvor vi indgår i et fællesskab på tværs af offentlige aktører, civilsamfund, frivillige og iværksættere.

::: Support & partners :::