Kulturpolitikken i Sverige

Her kan du læse fakta om kulturpolitikken i Sverige. Artiklen er oprindeligt publiceret i Nordisk Kulturfonds antologi "Afspejlinger" (2021).

(c) Unsplash / Alexandre Van Thuan

Karakteristika for kulturpolitikken

  • Kulturpolitikken blev etableret som et selvstændigt og afgrænset politik område ved rigsdagsbeslutningen i 1974. Ved samme beslutning blev kulturpolitikkens primære styreformer fastlagt: overordnede mål, organisering, finansiering, ansvarsfordeling samt metoder for opfølgning og evaluering.
  • De gældende nationale kulturpolitiske mål blev vedtaget af den svenske Rigsdag i 2009. Udover at styre den statslige kulturpolitik vejleder målene kultur politikken i kommuner og regioner/landsting. Udgangspunktet for målene ligger i en formulering om kulturen som en udfordrende kraft, der bygger på ytringsfriheden.
  • Regionernes rolle og ansvar i kulturpolitikken har præget den kulturpolitiske debat i Sverige siden begyndelsen af 1970’erne. Regionernes kulturpolitiske rolle er fra 2011 blevet styrket gennem indførsel af en stor regionaliseringsreform, den såkaldte Kultursamverkansmodellen, hvor statsmidlerne til regionale kulturaktiviteter fordeles til regionerne i stedet for de enkelte institutioner hver for sig. Målet med modellen er at bringe kulturen tættere på borgere samt give regionerne et øget ansvar og frihed inden for kulturområdet. Parallelt med regionaliseringen er den statslige styring af kultur politikken dog samtidigt blevet styrket, og regionernes brug af statsmidler er fortsat tæt reguleret.
  • Til forskel fra andre nordiske lande har Sverige en særskilt statslig myndighed for kulturanalyse.
  • Erhvervslivets støtte til kunst og kultur i Sverige er forholdsvist lavt. Men interessen for at udvikle nye finansieringsløsninger og fremme ikke-offentlig finansiering af kultur diskuteres i Sverige.

Lovgivning

Speciallovgivningen inden for det kulturpolitiske område i Sverige er begrænset til at omfatte biblioteksområdet samt kulturmiljø og museumsområdet.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1974 / Statens kulturråd
Statens kulturråd (som oftest omtalt Kulturrådet) har i opdrag at realisere de nationale kulturpolitiske mål med hovedfokus på institutions- og organisationsbaserede aktiviteter. Kulturrådet arbejder for udvikling og tilgængelighed af kulturlivet ved at uddele tilskud, følge op på resultaterne af finansierede aktiviteter og ved at formidle information og viden om kultur og kulturpolitik.

I 2021 består Kulturrådet af en bestyrelse, generaldirektør, 9 enheder og referencegrupper bestående af eksperter inden for forskellige kunstområder. Bestyrelsen består af maksimalt ni medlemmer udpeget af regeringen og har det fulde ansvar for virksomheden. Generaldirektøren er myndighedens leder og er ansvarlig overfor bestyrelsen for den daglige drift.

1976 / Konstnärsnämnden
Konstnärsnämnden er en statslig myndighed under Kulturdepartementet. Organisationens overordnede opgave er at støtte kunstneriske aktiviteter både i Sverige og i internationale sammenhænge. Formålet med støtten er at give professionelt aktive, freelance kunstnere og frie kulturaktører økonomiske muligheder for at fordybe og udvikle sin kunstneriske virksomhed.

Konstnärsnämnden ledes af en bestyrelse som udnævnes af regeringen. Bestyrelsen består af højst tolv medlemmer. Fem af medlemmerne kan udnævnes efter forslag fra kunstnerorganisationer. Direktøren udpeges af regeringen og er chef for myndigheden og bestyrelsesmedlem. Myndigheden har 32 medarbejdere.

1991 / Kulturdepartementet
Kulturdepartementet er regeringens organ for forberedelse og implementering af kulturpolitiske beslutninger. Et selvstændigt kulturdepartement blev først etableret i 1991, da kulturpolitiske spørgsmål blev flyttet fra uddannelsesdepartementet til sit eget departement. Kulturdepartementet er ansvarlig for spørgsmål vedrørende kultur, demokrati, medier, de nationale minoriteter og den samiske befolknings sprog og kultur. Departementet er desuden ansvarlig for idræt og ungdomspolitik samt for spørgsmål vedrørende civilsamfundet, trossamfund og begravelsestjenester.

Implementeringen af Rigsdagens og regeringens beslutninger sker gennem de mere end 300 statslige myndigheder, som i den svenske stat uafhængigt står for gennemførelsen af den besluttede politik. Kulturministeriets ansvarsområder omfatter næsten 50 forskellige myndigheder, hvoraf mere end 30 er statsfinansieret.

2011 / Myndighed for kulturanalys
Myndighed for kulturanalys er nedsat under det svenske kulturministierium med henblik på evaluering af det nationale kulturpolitiske mål. Desuden har myndigheden i opdrag at gennemføre nationale og internationale omverdens analyser, evaluere kulturpolitiske tiltag og følge kulturlivets finansiering.

Den 1. januar 2012 overtog myndigheden ansvaret for den nationale kulturstatistik fra Kulturrådet. Etableringen af myndigheden kan betragtes som en afgørende reform, idet det betød, at for første gang i svensk historie blev ansvaret for den samlede opfølgning af kulturpolitikken organisatorisk adskilt fra myndighedsansvaret for uddeling af statsmidler.

Myndigheden for kulturanalys har i dag også ansvaret for at følge op på Kultursamverkansmodellen, hvilket betyder, at myndigheden følger op på kulturpolitiske tiltag på alle politiske niveauer.

::: Support & partners :::