Kulturpolitikken i Norge

Her kan du læse fakta om kulturpolitikken i Norge. Artiklen er oprindeligt publiceret i Nordisk Kulturfonds antologi "Afspejlinger" (2021).

(c) Unsplash / Max van den Oetelaar

Karakteristika for kulturpolitikken

  • Selvom det ikke er direkte nedfældet i de såkaldte kulturmeldinger og årlige statsbudgetter, kan den norske kulturpolitik generelt opsummeres gennem flere overordnede mål:
    1. Fremme af kunstnerisk kvalitet og innovation
    2. Bevaring og sikring af kulturarven, herunder det norske sprog
    3. Formidling af et rigt og forskelligt kulturelt tilbud til hele befolkningen
    4. Fremme af et civilt og frivilligt Norge.
  • Organiseringen af den norske kulturpolitik har været meget stabil gennem de sidste 20 år og har været præget af en stigning i bevillingerne til kultursektoren. Staten og kommunerne bidrager med ca. 47% hver, mens regionerne (fylkeskommuner) bidrager med ca. 6%. Derudover yder overskuddet fra Norsk Spil er et vigtigt bidrag til kulturområdet (især til sport, breddeidræt og frivillighed).
  • I 2020 gennemførtes en omfattende kommunal og regional reform i Norge, hvor antallet af kommuner og regioner (fylkeskommuner) reduceredes gennem fusioner. En forventet – men indtil videre udeblevet – effekt af reformen er, at kommunerne og regionerne overtager flere kulturopgaver fra staten.
  • Et særligt kendetegn for den norske kulturpolitik er ”Kulturmeldingen”. Det er et dokument fra den norske regering til Stortinget om sager, som regeringen ønsker at informere Stortinget om eller har drøftet, uden at det er knyttet til et endeligt lovforslag eller plenarforsamling. Rapporter til Stortinget kan forstås som en strategiplan, der foreslår fremtidig politik. I 2018 blev det Kulturmeldingen ”Kulturens kraft – Kulturpolitik for fremtiden” præsenteret. Den havde tre centrale tværgående pointer. Den legitimerer kulturpolitik gennem ytringsfrihed og demokratisering, den har en meget klar teknologisk optimisme, og så præsenterer den idéen om, at kultur skal bidrage til et bæredygtigt samfund ved at sikre øget økonomisk aktivitet inden for kunst og kulturområder.

Lovgivning

Lovgivningen og de overordnede mål for den nationale kulturpolitik vedtages af Stortinget, men de tre administrative niveauer stat, kommuner og fylkeskommuner har et uafhængigt politisk ansvar for kultur og bidrager også med midler. Der findes 182 specifikke love inden for det kulturpolitiske område under kulturdepartementet på (www.lov.no).

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1964 / Norsk Kulturfond
Rådet for Kulturfonden har ti medlemmer, der udnævnes af Kulturministeriet for flere år ad gangen. Udnævnelsen roterer, så halvdelen af rådets medlemmer skifter hvert andet år. Rådets vigtigste opgave er at forvalte den norske kulturfond. Rådet fordeler fondens midler på baggrund af professionel og kunstnerisk vurdering i overensstemmelse med fondens formål. Dertil har Kulturfonden en række fagudvalg, der vurderer de modtagne ansøgninger. Norsk Kulturfond uddeler ca. 1 mia. NOK årligt. Norsk Kulturfond administreres af Norsk Kulturråd.

1965 / Norsk Kulturråd
Kulturrådet skal stimulere et innovativt og forskelligt kunst- og kulturliv, være en synlig og åben spiller i den offentlige debat og bidrage til samarbejde. Kulturrådet har flere forskellige administrative opgaver relateret til virksomheden. Administrationen er sekretariatet for de tre styrende organer, rådet for den norske kulturfond, udvalget for statens kunstnerstipendium og bestyrelsen for fonden for lyd og billede. Kulturrådet er også ansvarlig for en række udviklings- og ledelsesopgaver i og for museumssektoren og er også et kontaktpunkt for EU’s kulturprogram Creative Europe og en partner i EØS-kulturudvekslingsprogrammet.

I 2013 blev en ny kulturrådslov vedtaget. Dette er en ren rammelov, der overlader det til Kulturministeriet at supplere med regler om Kulturrådets aktiviteter og samtidig
lovgiver om Kulturrådets uafhængige rolle som beslutningstagende myndighed (dvs. princippet om armslængdeafstand).

1982 / Kulturdepartementet
Norge fik et kulturministerium (kulturdepartement) for første gang i 1982. Det var under navnet Kultur- og vitenskapsdepartementet. Før dette lå kulturområdet under Kirke- og undervisnings departementet, som blev etableret i 1818.

Ministeriet er ansvarligt for kultur, ligestilling og diskriminering, medier, sport og spil og lotteri og koordinerer statens politik i forbindelse med den frivillige sektor.

Ministeriets opgaver falder indenfor tre hovedområder:

  • Være ministerens sekretariat:
    Ministeriet bistår politisk ledelse med at formulere politik og overordnede planer for gennemførelsen af politikken inden for sit eget arbejdsområde, og understøtter kommunikation med Stortinget.
  • Varetage administrative opgaver:
    Ministeriet udfører administrative opgaver, der er tildelt ministeriet. Dertil er ministeriet klage- og revisionsorgan for sager, der behandles af eksterne organisationer.
  • Styring og opfølgning af underliggende virksomheder:
    Ministeriet fastsætter mål, giver rammer, styrer og følger resultaterne i de underliggende virksomheder i overensstemmelse med gældende love og regler og politiske retningslinjer.

Private fonde og stiftelser i Norge

Der er cirka 7.600 fonde og stiftelser i Norge. Baseret på en samlet kapital på næsten 100 mia. NOK, besidder og kontrollerer de aktiver på anslået 200-300 mia. NOK. De udgør et lille, men økonomisk vigtigt bidrag til Norges sociale og kulturelle liv og til sport, uddannelse og videnskab. Stiftelsene i Norge har traditionelt mindre fokus på kultur, mere på humanitære formål, idræt, forskning og frivillighed. Bankernes stiftelser (fx Sparebankstiftelsen DNB og Spareskillingsfondet) har en væsentlig position i det norske landskab af fonde og stiftelser.

::: Support & partners :::