Kulturpolitikken i Island

Her kan du læse fakta om kulturpolitikken i Island. Artiklen er oprindeligt publiceret i Nordisk Kulturfonds antologi "Afspejlinger" (2021).

(c) Unsplash / Michael Held

Karakteristika for kulturpolitikken

  • I 2013 udgav Ministeriet for uddannelse, videnskab og kultur en politisk strategi for kunst og kulturarv for første gang i landets historie. En ny strategi for 2021-2030 er under udarbejdelse.
  • Den nationale kulturpolitik bygger på følgende faktorer:
    1. Kreativt arbejde og deltagelse i kulturlivet.
    2. Let adgang til kunsten og kulturarven.
    3. Samarbejde mellem regeringen, borgere og institutioner, som er aktive inden for kulturområdet.
    4. Børn og unges deltagelse i kulturlivet.
  • Regeringen støtter fonde og andre offentlige institutioner, som uddeler støtte til kunst og kultur. Med armslængdeprincippet sikrer regeringen både, at de støttede aktiviteter er uafhængige, og at ansøgningerne behandles professionelt.
  • Staten støtter også kulturinstitutioner inden for kunst og kulturarv, som samtidig er uafhængige af højere magtinstanser i henhold til lovgivningen.
  • Forskellige kulturelle aftaler med kommunerne sikrer, at den statslige støtte fordeles ligeligt i de forskellige regioner. Formålet med det regionale samarbejde er at sikre, at de statslige midler bruges på projekter i forskellige dele af landet inden for beskæftigelse, regionale aktiviteter og kultur.

Lovgivning

Der er en række forskellige love for kunst- og kulturlivet i Island, herunder biblioteksloven, lov om litteratur, lov om Grønlandsfonden, lov om Business Iceland (Íslandsstofa), lov om film, lov om kulturarv og museumsarbejde.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1942 / Ministeriet for uddannelse, videnskab og kultur (Mennta- og menning armálaráðuneytið)
Regeringen mener, at den skal deltage i at skabe forudsætninger for kunst nerisk variation og kreativitet. Ministeriet for uddannelse, videnskab og kultur har ansvaret for kunst og generelle kulturspørgsmål i Island. Ministeriet behandler sager om uddannelse, forskning og videnskabelige aktiviteter, kunst og kulturarv, museer, medier, sport- og ungdoms aktiviteter samt sager vedrørende det islandske sprog og tegnsprog.

Ministeriet støtter bevarelsen af historiske steder og kulturelle arte fakter for at formidle nationens kulturarv. Ministeriet har også ansvaret for museer og nationale kulturinstitutioner. Gennem driften af vigtige kulturarvsinstitutioner støtter regeringen uafhængig forskning inden for historie og kultur og giver offentligheden mulighed for at lære nyt om nationens fortid.

Målet med statens støtte til kunst og kultur er at give alle borgere i Island mulighed for at nyde kunst og kultur uafhængigt af deres sociale status samt at sikre et gunstigt arbejdsmiljø for kunstnere. Regeringens engagement i kunsten har først og fremmest fokus på driften af de statslige kunstneriske institutioner og støtte til professionelle kunstnere.

2003 / Rannís – Icelandic Centre for Research
Rannís forvalter offentlige fonde og internationale samarbejdsprogrammer inden for forskning, innovation, uddannelse og kultur. Rannís har blandt andet ansvaret for kunstnerløn, kunstpriser, fonde for musik og scenekunst samt Creative Europe-støtte.

2005 / Icelandic Art Center
Fremmer og støtter samtidskunsten i Island i internationalt regi gennem tilskud, samarbejde og projekter. Centret støtter professionelle partnerskaber, besøgsprogrammer og internationalt samarbejde mellem kunstnere. Centret fungerer som et informationscenter for kuratorer, medier, kunstnere og kunstinstitutioner.

::: Support & partners :::