Kulturpolitikken i Danmark

Her kan du læse fakta om kulturpolitikken i Danmark. Artiklen er oprindeligt publiceret i Nordisk Kulturfonds antologi "Afspejlinger" (2021).

(c) Unsplash / Lizzie George

Karakteristika for kulturpolitikken

  • Der findes ikke en overordnet nedskrevet national kulturpolitik i Danmark. Kulturpolitikken findes nedskrevet i forskellige dokumenter, finansloven og handlingsplaner fra Kulturministeriet.
  • Strukturreformen fra 2007, hvor Danmark fik et nyt kommunalt og regionalt landskab, har medført at ansvar for en række kulturelle institutioner som fx museer og kulturarv er flyttet fra stat (eller regioner dengang kaldet amter) til kommuner. Der findes ikke længere formelt ansvar for kulturpolitikken på regionalt niveau.
  • Kulturministeriet har på nuværende tidspunkt 20 statsinstitutioner. Herudover yder ministeriet driftstilskud til en lang række kulturinstitutioner inden for forskellige kulturområder lige fra idræt til teater.
  • ”Gulerodsprincippet” har været et fordelingsprincip i den danske kulturpolitik. Staten doblede op i forhold til den kommunale kulturbevilling (fx egnsteatre). Dette stoppede i løbet af 1990’erne. Men der findes fortsat en tankegang om ”matchfunding” i uddelingen af midler til fx egnsteatre, spillesteder og museer.

Lovgivning

Der findes kulturpolitisk lovgivning inden for følgende områder: Arkiver, Biblioteker, Biblioteksafgift, Billedkunst, Børneattest, Film, Folkeoplysning og Folkehøjskoler, Forskning, Idræt, Kulturaftaler med Kommuner, Kulturarv, Kunstneriske uddannelser, Litteratur, Medier, Musik, Ophavsret, Scenekunst, Sprog, Sydslevigudvalget og Økonomi.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1961 / Kulturministeriet

I dag dækker ministeriets ressortområde: Skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkæologi og fortidsminder samt videregående uddannelser inden for de kunstneriske områder samt folkehøjskoler. Hertil kommer almen kulturelle formål, ophavsret, medier, idræt, Sydslevsvigudvalget samt kulturelle forbindelser med udlandet, herunder Norden og EU.

Kulturministeriets væsentligste opgaver vedrører departementets og styrelsens ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer samt de styringsmæssige opgaver i forhold til bl.a. de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.

1964 / Statens Kunstfond

Statens Kunstfond uddeler hvert år godt 500 mio. dkk. til skabende kunstnere, kunstprojekter og formidling inden for: arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik, scenekunst

Statens Kunstfond består af 16 udvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab. Der sidder 54 fagpersoner i udvalgene, og det er formændene for hvert udvalg, der udgør bestyrelsen.

Statens Kunstfonds Repræsentantskab udpeger 33 medlemmer til udvalgene og kulturministeren udpeger 21 medlemmer. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode. De 16 udvalg bliver betjent af udvalgssekretærer og fagmedarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen.

2016 / Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen er en sammenlægning af forskellige styrelser, fx Kulturstyrelsen, der i sig selv bestod af to tidligere styrelser, bl.a. Kunststyrelsen. Kunststyrelsen blev etableret som en centralisering af kunstneriske råd og centre.

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen udmønter tilskudsmidler til såvel enkeltpersoner som organisationer og institutioner, og indsamler, bearbejder og formidler oplysninger og resultater, der bidrager til at udvikle kulturlivet. Styrelsen driver og vedligeholder desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Private fonde i Danmark

Det danske fondslandskab er noget særligt i Norden. I forhold til Danmarks størrelse har Danmark et stort antal fonde, der generelt uddeler store summer til velgørende formål. Der er ca. 10.000 fonde i Danmark.

Kultur er det næststørste finansieringsområde for de private fonde og fondslignende foreninger. I 2019 uddeltes 3 mia. DKK til dette område.

I Danmark er det vigtigt at være opmærksom på fondssektorens dynamik, hvor bevillinger afhænger af en række afgørende parametre. Bl.a. ændringer i fondenes strategier og ændringer i ansøgerfeltet og projektansøgninger. Privat fondsdrift kommer i stigende omfang til at ligne den offentlige forvaltning, der mere eller mindre systematisk forsøger at forene armslængdeprincipper med strategisk systemtænkning.

::: Support & partners :::